ALT for mange par venter ALT for længe med at kontakte en parterapeut. Søg derfor hjælp i tide og før I er gledet så langt fra hinanden, at det er for svært at finde tilbage. Det skylder I både jer selv og jeres eventuelle børn.
Kender du/I til noget af følgende i jeres parforhold?
I er ofte efter hinanden
Der er skjult kritik og indirekte stikpiller i luften
Når den ene vil snakke om tingene, trækker den anden sig væk
Jeres sexliv er minimalt eller gået helt i stå
I vil noget forskelligt, I ser tingene forskelligt, I forstår ikke hinanden
I er ikke fælles om det praktiske. Den ene af jer føler, at han/hun skal have overblikket og alt ansvaret.
Hver gang I snakker om vanskelige ting, bliver det til beskyldninger og forsvar fremfor lydhørhed og forståelse
Det er svært at finde connection imellem jer
En af jer eller begge mærker ensomhed
I lever to parallelle selvstændige liv uden kærlighed og dybde imellem jer
I er stoppet med at snakke rigtigt sammen
Så er det en god ide at søge hjælp hos en terapeut.
Forskning i parforhold viser, at mange mænd og kvinder faktisk går rundt i dagligdagen og savner deres partner, savner at mærke kærligheden, savner at mærke dybde, nærhed og stærke følelser. Med museskridt forsvinder den positive og nære kontakt, som var til stede i starten og erstattes af frustrationer, konflikter, irritationer og bebrejdelser.
Pludselig er negative, opslidende og trælse følelser på spil alt for ofte, og man står der som par og aner ikke, hvordan man får vendt skuden og kommer i rigtig retning. Mange familier er desuden sammenbragte med dine og mine børn, hvilket også kan skabe udfordringer.
Som parterapeut hjælper jeg jer med at vende skuden. Jeg hjælper jer med at få styr på kærligheden og parforholdet, og jeg kan hjælpe jer med at komme videre efter utroskab.
Trin for trin rydder vi sammen op og afdækker alle de faktorer, der gør, at afstanden imellem jer er blevet så stor. Jeg guider jer, så I får en større klarhed og bevidsthed om, hvad I har brug for at gøre (og IKKE gøre) i jeres parforhold, så I kan nærme jer hinanden. I lærer at kommunikere og snakke sammen på en mere konstruktiv måde om alt det, som er svært. Vi ser sammen på, hvad der er jeres individuelle gamle sår fra fortiden, som aktiveres, når I støder sammen, og hvad der er jeres reelle parforholdsproblemer her og nu.
I skal lære at få knivskarp klarhed over, hvad I har brug for at gøre, så jeres parforhold bliver bedre og i sidste ende bliver dét parforhold, I drømmer om. Jeg arbejder med, at I finder fælles mål og retning.
Parterapi hos mig er fyldt med en masse konkrete øvelser i sessionerne samt lektier hjemme. Det er ikke et "quickfix", for det tager tid at ændre på fastlåste mønstre og at lære at kommunikere på en ærlig, sårbar og hensigtsfuld måde, men vi går i gang med det samme.
Mit fokus med jer som par er hurtigt at finde en fælles retning, som fører til livsændrende forandringer for jer.
ALT for mange par venter ALT for længe med at kontakte en parterapeut. Søg derfor hjælp i tide og før I er gledet så langt fra hinanden, at det er for svært at finde tilbage.
Det skylder I både jer selv og jeres eventuelle børn.