Det at være en familie med far, mor og børn kan være en stor udfordring i nutidens samfund. Som regel arbejder begge forældre og børnene tilbringer mange timer dagligt i institution. Mange lever endda som enlig forælder med dagligt ansvar for et eller flere børn.
Det er ikke mærkeligt at flere og flere voksne oplever det utrolig krævende at overkomme både familieliv og karriere. Mange føler sig kronisk trætte og triste og ender med at blive udbrændte og gå ned med stres.
Måske kan du nikke genkendende til nogen af følgende problematikker :
- Mor og far føler sig ofte opbrugte og stressede pga. lange arbejdsdage.
- Specielt moren kan føle en indre angst og dårlig samvittighed over at aflevere sit barn til fremmede
i institution hver dag.
- Alt bliver kaos, når familien endelig er samlet sen eftermiddag/aften og forventningerne er høje.
- Der opstår småskænderier og kampe om alt.
- Kvinde og mand konkurrerer om f.eks. karriere eller om fritid til at gøre noget helt for sig selv.
- Forældre orker ikke at sætte grænser og opdrage børnene, når alle er trætte.
- Børnene strides indbyrdes og laver ballade og larm for at få forældrenes opmærksomhed.
- Enlig mor (eller far) føler sig totalt opbrugt og savner at eks-mand/kone stiller op.
- Rollerne er blevet uklare.....Hvem skal egentlig stå for hvad? (Moderne kvinder er blevet maskuline
og moderne mænd er blevet feminine, og det forvirrer os ubevidst).
- Vi forventer ting af hinanden, som er umulige at få/give.
- Dit barn holder op med at spise, spiser for meget eller demonstrerer på anden måde via maden.
- Dit barn bliver indelukket, nægter måske at gå i skole og tilbringer alt for meget tid foran en skærm.
- Dit barn er totalt hyper, kan ikke sidde stille og har måske fået en diagnose.
Som forældre kan det være svært at gennemskue, hvad der er helt "normale" familie-problemer, som man ikke kan undgå, og hvad der er "ekstraordinære" problemer, som er opstået pga. ubalancer i familien, som man netop kan gå ind og rette op på.
Mange af problemerne opstår, fordi vi har mistet fornemmelsen for/viden om vores ur-roller, instinkter og grundlæggende karakteristika i det moderne samfund.
TERAPI
Som Sisifos-terapeut hjælper jeg jer i terapien med at rydde op i ubalancerne, se klart og skabe struktur. Målet er, at I finder tilbage til nærheden i jeres familie, lærer at kommunikere konstruktivt og får defineret jeres roller, så både børn og voksne føler sig trygge og elsket.
Vi arbejder med at forstå børnenes verden.
Vi arbejder med at lære at sætte grænser over for jeres børn på en positiv og tydelig måde gennem leg, nærvær og kommunikation.
Og vi arbejder med at far og mor finder tilbage til hinanden.
Dette er et dybdegående men samtidig inspirerende og frugtbart arbejde.
Fra børn og fulde folk, skal man høre sandheden.
-Dansk ordsprog
Christine Enevold - tlf.: 22824584 - email: christineenevold@gmail.com
Der er mere i livet end stadig stigende hastighed.
- Mahatma Gandhi