Børn og unge

Nutidens travle hverdag, hvor både mor og far går på arbejde, har ført nogle problemstillinger med sig.

Fordi børn, fra de er ganske små, tilbringer de fleste  timer af dagen i institution, mister forældrene nær kontakt til dem. Institutionen har overtaget rollen som  opdrageren. Forældrene -og i særdeleshed moren- har instinktivt dårlig samvittighed over at levere sit barn til "fremmede" dag efter dag, men hun fortrænger det, fordi man som voksen ikke føler, man har noget valg. Man skal tjene penge, præstere og gøre som alle andre for  "sådan er samfundet".

Der opstår en distance mellem børn og deres forældre. Børnene føler sig afvist og forladt. Forældrene kommer let til at overreagere på  deres børns naturlige opvækst-problemer, fordi de er så meget væk,- dvs. bliver forskrækkede og forvirrede, når barnet får et hysterianfald, bliver rasende, afprøver grænser, provokerer som teenager  etc..... - reaktioner som er helt naturlige i barnets udvikling.

Mange forældre  tyr til "voksenforklaringer" styret af logik, (som f.eks. et lille barn slet ikke er i stand til at forstå)  eller køber gaver og materielle ting for at  få børnenes opmærksomhed samt for at kompensere for den manglende nærhed.

Enkelte mødre går imod strømmen og bliver hjemme med sit barn i de første år. Men dette er ikke altid en let  og enkel  situation, da få andre i samfundet gør det samme.  Man kan  hurtigt føle sig ensom og isoleret -både som mor og barn -,  da der ikke er fyldt med hjemmegående mødre og børn i dagens DK, som man kan socialisere med.

Desuden kan det være vanskeligt at stå uden for arbejdsmarkedet i flere år, da de fleste kvinder  ønsker at komme i arbejde senere igen.